Medicin til nervesystemet

Dette blogindlæg er skrevet af: Emilie, Stephanie, Christian, Asta & Mette.

Dette blogindlæg omhandler menneskets nervesystem, hvilke sygdomme det kan blive ramt af (herunder depression), hvordan sygdommene behandles samt hvem der laver den medicin, der bruges til behandlingen. Til slut følges et afsnit med alternative behandlingsformer. 

Første afsnit giver en kort forklaring af menneskets nervesystem.

Hvad er nervesystemet?
Nervesystemets hovedfunktion er at registrere, overføre og behandle information. Nervesystemet har derfor altafgørende betydning for hvordan vi opfatter verden både i og uden for kroppen. Alle sanseindtryk går gennem nervesystemet heriblandt fysiske forhold som eksempelvis sans for temperatur. Alle sanseindtryk transporteres via sensoriske nervefibre ind til centralnervesystemet, der udgør rygmarv og hjerne.
Når sanseindtrykkene når centralnervesystemet kan disse bearbejdes på forskellige ”niveauer”, eksempelvis er det rygmarven der står for næsten alle reflekshandlinger forbundet til et sanseindtryk. Hjernen tager sig omvendt af sanseindtryk, der bevidst erkendes og handlinger fra disse sanseindtryk er ikke reflekser men viljestyrede handlinger. Efter sanseindtrykket er behandlet i rygmarven eller hjernen sendes en besked om hvilken handling centralnervesystemet ønskes udført tilbage via motoriske nervefibre og ud til muskulaturen som herefter udfører den ønskede handling.

Man kan dele nervesystemet op i to dele, det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem:

-          - Sympatisk nervesystem

Det sympatiske nervesystem udgøres af indvoldsnerver samt en række centre i centralnervesystemet. Denne del af nervesystemet arbejder med, kæmp eller flygt instinktet, der gør os i stand til at klare en akut belastning. Det sympatiske nervesystem kan øge blodgennemstrømningen og forberede kroppen til at yde det maksimale. Angst, stress og fysisk belastning kan også føre til aktivering af det sympatiske nervesystem.

-       -    Parasympatisk nervesystem

Det parasympatiske nervesystem udgøres også af indvoldsnerver og dele af centralnervesystemet. Denne del af nervesystemet aktiveres når kroppen skal genopbygge resurser ved eksempelvis fordøjelse og derfor styrer det parasympatiske nervesystem tarme, mave og andre fordøjelses-orienterede elementer.
For at læse mere om hjernen, kroppen og nervesystemet klik disse links: https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hjerne-og-nerver/om-hjerne-og-nerver/hjernen-og-nervesystemet/ samt http://www.netdoktor.dk/epilepsi/nervesystemet/opbygning/funktion.htm

Næste afsnit omhandler diverse sygdomme, der kan forekomme i vores nervesystem.
Sygdomme i nervesystemet

Nervesystemet er et meget kompliceret område af kroppen og fordi så mange elementer indgår heri, rammes nervesystemet ofte af sygdomme. Sygdommene kan som andre sygdomme have forskellige konsekvenser og nogle gange kan sygdomme ændre vores fremtidige syn på verden og endda hvordan vi agerer som selvstændigt individ. Sygdomme kan komme til udtryk gennem ændret mentalitet og adfærd. Placeringen af skaden i nervesystemet er altafgørende for hvordan sygdommen kommer til udtryk:

-          Hjerneskade

Hvis sygdommen er placeret i hjernen kan den komme til udtryk gennem taleforstyrelser, lammelser, føleforstyrelser, demens, bevidsthedsforstyrelser, blindhed, og psykisk dysfunktion.

-          Skader i rygmarven

Hvis sygdommen er placeret i rygmarvens nederste del kan det forårsage lammelser i benene, hvis den er placeret højt går det oftest ud over armene. Det værste ved rygmarveskader er at de beskadigede nervefibre ikke kan gendannes. Man kan dog gennem genoptræning lære nervesystemet nogle tabte funktioner igen.

-          Nervesammenbrud

Et nervesammenbrud er i daglig tale en sammenfatning af mange forskellige sygdomme der kommer til udtryk gennem skizofreni, stress, depression og visse medfødte lidelser. Sygdommene er oftest placeret i de dele af hjernen der er ansvarlig for vores intellekt, personlighed og adfærd. disse former for sygdom kommer ofte af at individets nervesystem ikke kan håndtere de krav personen og/eller personens omgivelser stiller til nervesystemet.
For at læse mere om, hvordan en sygdom opstår i nervesystemet se dette link: http://videnskab.dk/krop-sundhed/defekt-bremse-i-hjernen-forer-til-depression

Næste afsnit omhandler et af de firmaer, der producerer den medicin, der bl.a. bruges til behandling af de overstående nervesygdomme.
H. Lundbeck.

Firmaet H. Lundbeck blev grundlagt i 1915 af Hans Lundbeck. Det er et dansk medicinalfirma, som arbejder med forskning, udvikling, produktion, markedsføring samt salg af lægemidler, hovedsagligt til behandling af psykiske og neurologiske sygdomme. De fremstiller bl.a. Cipralex med stoffet escitalopram, der bruges til behandling af depression. I starten var firmaet ikke fokuseret på, at lave medicin, men det blev det i 1987, da Erik Sprunk-Jansen blev direktør, og der blev især lagt fokus på at producere nervemedicin. Den dag i dag producerer firmaet medicin til bl.a. Alzheimer, depression og skizofreni. Deres omsætning var i 2012 på 14,8 mia., og samme år var der 5.639 medarbejder i virksomheden. 
”Lundbeck er en global medicinalvirksomhed, der er dybt engageret i at forbedre livskvaliteten for mennesker, der lider af sygdomme i hjernen.”For at læse mere om firmaet klik dette link: http://www.lundbeck.com/dk/om-lundbeck/kort-om-lundbeck

Næste afsnit omhandler to af de produkter man bruger til behandling af depressioner samt bivirkninger.
"Lykkepiller"

I slutningen af 1960’erne fremsættes hypotesen om, at den afgørende faktor for udviklingen af depressioner primært var mængden af transmitterstoffet serotonin i synapsespalten. Transmitterstoffer er stoffer, der overfører signaler mellem nerveceller, og synapser er forbindelse mellem to nerveceller. Denne tankegang tog Hans Lundbeck og firma til sig og det lykkedes at udvikle en selektiv serotonin-genoptagelseshæmmer, citalopam som er en type SSRI, også kendt som ’lykkepiller’. SSRI udgør langt størstedelen af markedet for antidepressive midler, og betyder selektiv serotonin reoptake inhibitor. Serotonin er et vigtigt signalstof som bruges når nerveceller i hjernen kommunikerer med hinanden, og SSRI sørger for at, serotonin befinder sig ved nerveenderne uden at blive optaget i selve nervecellen, og på denne måde får man en højere koncentration af stoffet gennem længere tid. SSRI virker på serotonin-niveauet i hjernen, og serotonin-systemet regulerer bl.a. vores stemningsleje, samt andre funktioner såsom appetit, seksualdrift. Serotonin findes altså i kroppen, mens SSRI er noget man får doseret, og man starter oftest ud med fuld dosis medmindre man lider af angst eller andet. SSRI gives til mennesker med svære depressioner, da medicinen har størst effekt der.

Bivirkninger
Man begyndte at anvende SSRI hyppigt pga. de meget få bivirkninger. De nu meget mindre alvorligere bivirkninger betød at medicinen blev anbefalet til alle med længere depressioner. Mange patienter oplever dog kvalme, opkastninger og nogle gange mavekneb. I de tidligere faser af behandlingen oplever mange patienter søvnbesvær, nervøsitet og hovedpine.

Modstandere af lykkepillen bl.a. WHO (verdenssundhedsorganisationen) har lavet en liste over sideeffekter, hvor de beretter at læger fra hele verden oplever at SSRI forsager svære psykiske lidelser, hjerte-karsygdomme og i ekstreme tilfælde også dødsfald.
ECT

ECT er både anbefalet og anerkendt i Danmark, og bruges til behandling af meget svære depressioner, da de har en positiv effekt herpå. Man regner ECT-behandlingen for at være livreddende hos selvmordstruede patienter. Modsat antidepressiv medicin virker ECT ofte meget hurtigt, dog kan mange patienter opleve at de husker dårligt få dage efter, og nogle får permanente huller i hukommelsen.
Sådan foregår ECT:
1. Først får patienten et sovemiddel
2. Dernæst et muskelafslappende middel
3. Der bliver fremkaldt et krampeanfald ved at give svagt strømstød over tindingeregionerne eller over issen. Krampeanfaldet ses som små trækninger i musklerne.
4. Herefter hviler patienten og er på benene igen efter en time.
For at læse mere om, hvordan antidepressiv medicin virker, klik dette link: http://videnskab.dk/krop-sundhed/antidepressiv-medicin-genopbygger-hjernen

Næste afsnit omhandler nogle få alternative behandlingsformer.
Alternative behandlingsformer
Medicin er virkningsfuldt mod en depression, men det hjælper ikke den deprimerede til at bearbejde grunden til depressionen. Det kan samtaleterapi til gengæld, og der er to former: kognitiv terapi og interpersonel terapi. Kognitiv terapi kan f.eks. hjælpe med at ændre den måde patienten tænker om sig, mens interpersonel terapi kan hjælpe personen med at løse problemer i nære relationer. Er depressionen let, kan samtaleterapi alene være den bedste behandlingsmetode, men er depressionen værre, er den bedste behandling at kombinere samtaleterapi og medicin. Det er dokumenteret, at motion er sundt og bl.a. virker forebyggende på mange sygdomme Derfor forsøger videnskaben at påvise, at motion kan bruges mod depression. Dette er dog ikke lykkedes, og en af årsagerne er, at det er svært at få motiveret depressive til at møde op flere gange om ugen for at være aktive.
Stress og depression hænger tit sammen. Dette link viser hen til en artikel om, hvordan genterapi kan "tage stress i opløbet" og dermed aflaste vores nervesystem: http://illvid.dk/mennesket/hjernen/stresshormon-genterapi-tager-stress-i-oplobet