Enzymer til mejerisektoren

Enzymer til mejerisektoren 

Vi har fokus på probiotika og mælkesyrebakterier i vores blogindlæg. 

Nedenunder indsætter vi to links til to små film, som viser noget om probiotika og bakteriekulturer. 

http://ingrediensforum.di.dk/ingredienserimaden/bakteriekulturer/Pages/mikrobiellekulturer.aspx 

https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/mave-og-tarm/illustrationer/animationer/probiotika/ 

Chr. Hansen 

Christian Hansen er stifteren af en af verdens førende leverandører af enzymer, bakteriekulturer, probiotika og naturlige farver til fremstilling af fødevarer og kosttilskud. Han var den første til at fremstille osteløbe af kalvemaver. 

Mælkesyrebakterier:

Mælkesyrebakterier har et bredt anvendelsesområde inden for fødevarer. Dette skyldes at de kan fermentere varen, at de ofte giver god smag, og at de øger holdbarheden af varerne grundet deres evne til at udelukke andre bakterier. Blandt andet bruges de til behandling af mælk (for at producere ost, yoghurt, mm.), kød (til fremstilling af fx pølser) og i vinproduktion. Derudover er de også nyttige til behandling af ensilage (dyrefoder fremstillet af syregærede grønne urter såsom umoden korn, roetoppe eller majs). Mælkesyrebakterierne øger holdbarheden og sikrer færre patogener, især pga. deres mælkesyreproduktion (der sker en hurtig sænkning af pH, hvilket hæmmer gær og skimmel, som kan ødelægge ensilagen).

Hvad er probiotika?

Probiotika kan defineres som ”levende mikroorganismer som tilført i passende mængder udfører en sundhedsfremmende effekt på værten”. Probiotika er som regel mikroorganismer, der findes i den naturlige mikrobiota. Probiotika kan bl.a. virke på dele af immunsystemet, og i dag undersøges der, hvorvidt det kan anvendes mod bestemte lidelser som for eksempel forhøjet blodtryk, enten forebyggende eller behandlende.

De fleste probiotiske bakterier er mælkesyrebakterier, altså en gruppe af bakterier, som ved fermentering af kulhydrater danner mælkesyre. Mælkesyrebakterier er vigtige i hverdagen og anvendes i mange forskellige sammenhænge. 

Probiotika kan indgå i forskellige produkter til mennesker - typisk i yoghurt, kosttilskud (pulvere, kapsler og tabletter mm.) og for nylig også i juice. Der findes også sundhedsfremmende mælkesyrebakterier til dyr, som sikrer optimal produktion af dyrene (færre sygdomme, bedre vækst og bedre foderudnyttelse). 

Hvordan virker probiotika?

Det er sundhedsfremmende bakterier, som ikke adskiller sig meget fra patogene bakterier, og de fleste af livsstrategierne er på mange måder ens. Forskellen er dog, at mens de patogene bakterier får immunforsvaret til at reagere eller producere og udsende stoffer, som dræber vores celler, så vil de sunde bakterier interagere med vores celler i et sundhedsfremmende forhold.

Når først probiotika er nået ned i tarmen og har bosat sig der, kan de gavne ved at gøre forskellige ting:

• Beskytte mod de patogene bakterier og deres effekter

• Stimulere immunfunktioner

• Producere gavnlige stoffer for kroppen (fx kortkædede fedtsyrer, vitaminer eller enzymer, hvis virkning gavner organismen)

Probiotika gør, at der kommer flere sundhedsfremmende eller neutrale bakterier, og derved kan de nedsætte væksten af uønskede eller skadelige bakterier.

Produktion af probiotika:

Ved produktion af probiotika er der mange forhold, der skal tages hensyn til. Produktionsproceduren afhænger først og fremmest af, hvilket produkt bakterierne skal indgå i, altså om der er tale om mælk, ost, juice osv. Skal bakterien for eksempel indgå i yoghurt, er proceduren meget anderledes, end hvis det færdige produkt er en tablet (et almindeligt kosttilskud). Det endelige produkt afgør nemlig, hvilken bakteriestamme der skal produceres, hvordan den skal produceres, hvor længe bakterierne skal være i live og stabile efter produktion, og hvor omfattende kvalitetskontrollen er, under produktionen.

Nedenfor kan man se de forskellige trin i fremstillingen af probiotika: 

Hvis I ønsker at læse mere eller få uddybet noget, kan I gå ind i fronter og læse vores dokument :)