Vidste du, at..
”enzym” kommer fra græsk og betyder 'i gær' eller 'i surdej'. Det skyldes, at de første anvendelser var til brødbagning - og senere til osteproduktion o.l. Grækerne kendte ikke de enkelte enzymer - men de vidste, at hvis man gemte dej, kunne man fremme næste brøds hævning.
| Enzym og substrat (I det aktive center sidder substratet) |
Vidste du, at..
brugen af enzymer er et bæredygtigt alternativ? Enzymer er meget specifikke og katalyserer typisk kun en reaktion eller nært beslægtede reaktioner. De biprodukter, der er, vil i modsætning til kemisk affald sjældent være skadelige for mennesker og naturen. Det gør dem forholdsvis nemme at komme af med på en forsvarlig måde.
Naturlige farvestoffer: Naturlige farvestoffer som for eksempel rød farve fra rødbeder eller gult fra gurkemeje bliver i Danmark ikke betragtet som tilsætningsstoffer, når farven skyldes, at der rent faktisk er tilsat rødbede eller gurkemeje til produktet. Er farvestoffet isoleret fra sin råvare og tilsat et produkt, er der derimod tale om et tilsætningsstof, som skal deklareres med E-nummer. Farvestoffer har E-numrene E 100 – E 199. Hvis et farvestof skal kunne betegnes som et naturligt farvestof, skal det være hentet i naturen.
Det kan være fra planteriget eller dyreriget. Dog må det stadig ikke bruges i økologiske fødevarer, der nemlig ikke må være tilsat farvestoffer. Det er derfor farven på økologisk slik og sodavand er ret fesen.
Det kan fx være Karmin E120 der udvindes fra skjoldlus (dactylopius coccus) på figenkaktusser, som giver den røde farve. Den bruges i næsten al rød eller brun kosmetik, slik, sodavand, 3-stjernet salami, piller, yoghurt og meget mere. E 150a, b, c og d (karamel) er brune farvestoffer baseret på branket sukker.
Karamelfarven er mest kendt fra madkulør, der giver brun sovs, og i den populære sodavand cola. E 160a er betegnelsen for betacaroten, der er den orange farve fra gulerødder. Selvom stoffet kan udvindes, fremstilles det ofte syntetisk. Chlorofyll, som er det grønne stof vi kender fra planter og deres fotosyntese, bruges også.
Enzymer i industrien
Enzymer anvendes til fremstilling af medicin:
Enzymer i industrien
Enzymer anvendes til fremstilling af medicin:
Enzymer har særlige egenskaber
Enzymer er meget specifikke.
At enzymerne er specifikke, betyder at man kun får de produkter ud af reaktionerne, som man ønsker, og ikke en masse biprodukter. Dette er meget vigtigt, når man producerer medicin, da bare en lille ændring i et molekyle kan få store konsekvenser for virkningen af medicinen.
Enzymer i fødevarer
Enzymer kan anvendes under forarbejdning af fødevarer, og bliver anvendt i produktionen af ca. 80 % af de forarbejdede fødevarer, man finder i en almindelig fødevareforretning
Enzymer er proteiner, som har en katalytisk aktivitet, dvs. de kan forøge hastigheden af mange forskellige kemiske reaktioner, og de indgår i et utal af processer i menneskets krop og naturen i øvrigt. Når man indtager enzymer (proteiner), bliver de nedbrudt i maven og optaget i tarmene som aminosyrer - ligesom de proteiner man får via kosten, fx fra kød.
Enzymer anvendes ved fremstilling af en lang række fødevarer, som for eksempel ost, brød, juice og øl. Desuden forekommer de naturligt i f.eks. kød, frugt, æg, mælk, grønsager og korn, hvor de spiller en vigtig rolle for kvalitet, modning og holdbarhed.
Enzymer kan anvendes under forarbejdning af fødevarer, og bliver anvendt i produktionen af ca. 80 % af de forarbejdede fødevarer, man finder i en almindelig fødevareforretning
Enzymer er proteiner, som har en katalytisk aktivitet, dvs. de kan forøge hastigheden af mange forskellige kemiske reaktioner, og de indgår i et utal af processer i menneskets krop og naturen i øvrigt. Når man indtager enzymer (proteiner), bliver de nedbrudt i maven og optaget i tarmene som aminosyrer - ligesom de proteiner man får via kosten, fx fra kød.
Enzymer anvendes ved fremstilling af en lang række fødevarer, som for eksempel ost, brød, juice og øl. Desuden forekommer de naturligt i f.eks. kød, frugt, æg, mælk, grønsager og korn, hvor de spiller en vigtig rolle for kvalitet, modning og holdbarhed.
Juiceproducenterne får mere saft ud af hvert æble med Novozymes’ Pectinex Ultra Mash.
Når juiceproducenterne bruger enzymet Pectinex Ultra Mash under presningen, øger de saftudbyttet fra hvert eneste æble.
Enzymer i vaskemiddel
I vaskemidler er der flere forskellige slags enzymer
Proteaser:
-
Nedbryder proteinholdige pletter som f.eks. blod,
græs, æg og sved
Amylaser:
-
Nedbryder stivelsesholdige pletter som f.eks.
spaghetti, kartofler, havregrød, sauce og chokolade)
Lipaser:
-
Nedbryder fedtholdige pletter som f.eks. stegefedt,
smør, olie, dressing og læbestift
Cellulaser:
-
Nedbryder cellulose og bevarer farverne i tøjet ved
bl.a. at fjerne de slidte fibre fra overfladen af tekstilet, så farverne bliver
klarere
Enzymerne kan "klippe" større stoffer i mindre stykker og det
bliver derfor en langt nemmere opgave for de vaskeaktive stoffer at rengøre
tøjet.
Enzymer 'speeder' altså vaskeprocessen op
Illustrationen vi ser, hvordan enzymer opløser pletter. Saksen illustrerer
enzymet, der "klipper" pletmolekylerne over, så de spaltes. Dette gør
det muligt at vaske pletten af ved lavere temperaturer.
Enzymer har den enorme fordel, at de er følsomme. F.eks. er de følsomme
overfor varme, da de fungerer bedst ved en ganske bestemt
temperatur - de destrueres simpelthen langsomt ved andre varmegrader, end deres
temperaturoptimum (den temperatur hvor enzymerne arbejder bedst).
Enzymerne fungerer ekstremt effektivt ved deres temperaturoptimum, hvilket
gør at man kan give afkald på kradsere midler og vaske ved lavere grader,
hvilket er skånsomt for både tøj og miljø.
Før i tiden blev enzymet termomyl brugt i vaskemiddel, hvilket var
effektivt, da enzymet har et optimum på 95 grader, og kunne altså bruges i
vask. Men i og med, at man har fået mere fokus på miljøet, har man fundet frem
til at der findes enzymer, der kan nedbryde organiske stoffer, ved lavere
grader og ved at bruge det i vaskemiddel i stedet for termomyl kan man på den
måde skåne miljøet.
Grafen viser at enzymet, amylase, som findes i vaskemiddel, har sit
temperaturoptimum ved 37 grader, hvilket vil sige at man kan vaske tøj helt ned
til 37 grader og stadig fjerne stivelsesholdige pletter effektivt, derfor er
det ikke nødvendigt at vaske ved højere grader og man skåner derved tøj og
miljø.
Bio-tex var det første vaskemiddel med enzymer og blev introduceret i 1963
og i løbet af få år eskalerede produceringen af vaskemidler med enzymer i store
dele af Europa og USA
Alt der er svært at fjerne fra tøjet, eks. Urin, afføring, fedt, blod etc.
indeholder organiske stoffer, som stivelse, fedt og æggehvidestoffer, som
enzymerne kan klippe og gøre opløselige - derfor er disse enzymer perfekte til
at bruge i alle slags vaskemidler.
Af Josefine, Signe, Alexander og Simon

Det er et godt og velformuleret indlæg med nogle illustrative figurer og indlægget fungere godt som en hurtig gennemgang af enzymer. Det er en god ide med i starten, at have overskrifterne "Vidste du at" der gør man får lyst til at læse videre. Indlægget bærer præg af, at det er forskellige mennesker der har lavet det så I ikke har det samme layout hele vejen igennem. Og så mangler der et afsnit om Novozymes.
SvarSlet